birddofile

Bliv et redskab i Guds hænder

❤️ Click here: Hvad g?r man ved ensomhed uden at beg? synd

De andre bliver fanget som Maudes smukke og kloge søster Elisabeth og den evigt rejsende verdensmand a la Mikkel Thøgersen og sætter få eller ingen frø. Maden bruges således som følelsesregulering og fokusforskydning, men også som erstatning for følelsesmæssige behov som kærlighed, omsorg, accept og tryghed, som man ellers ikke får opfyldt. »De vil have det hele, uden at ville have noget af det alligevel, og der er altid et eller andet i vejen med de mænd, de møder,« sagde han.

Et parforhold indeholder også sure sokker, ikke betalte regninger, våde bleer med røde haler, manglende tid til kærlighed, manglende overskud til kærtegn, frustrationer over altid at være træt, altid at skulle stå med opvasken, maden, rengøringen, tøjvasken, børneafhentningen, ulvetimen i Netto, og de røde hunde, astmaanfaldet hos lillemand, den 7-årige, som lige har haft mareridt... Hej har læst stort set alle svar i dette oplæg men ingen kommer dog med RÅDET om hvordan filen man nemmest kan ta livet af sig selv?? Vi skal dog altid være opmærksomme på mængden af foder, da hans mave ikke er glad for så meget ad gangen, men det er en lille pris at betale, hvis hans mave lærer bedre at acceptere foderet : Da jeg fortalte om Phoebe sidst, skrev jeg om hendes blærebetændelse i efteråret, der havde været svær at slå ned. Bortset fra mine samlinger af opskrifter til jul og nytår har der været ret stille fra min side et stykke tid.

Bliv et redskab i Guds hænder - Sten: Retfærdigvis skal det siges, at kvinder tilsyneladende i særlig grad er ramt af de sidste 50 års forbrugersamfundsmentalitet.

HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen er sørme blevet væk så gik det kærlighedens år hvad er det så vi har lært hvad er det nu vi forstår vi bliver bare bedre til at slikke vores sår og dagene mørkner nu de si'r at vinteren bliver hård i år Mange flasker har vi slæbt helt hjem fra Irma i kærlighedens navn og gud skal vide, de gjorde gavn tunge tasker var vi ene om at bære med små usle panter på lykken vi fandt og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt så gik det kærlighedens år... Men hva så søster, når vi mærker under huden at natten den er klam og kold og lagnet mangler selv den mindste fold tror du så søster at vi ta r den en gang til og forfra i håbet om at klare den uden at ende med at synge igen så gik det kærlighedens år hvad er det så vi har lært hvad er det nu vi forstår vi bliver stadig bedre til at slikke vores sår og dagene mørkner nu de si'r at vinteren bliver hård i år så gik det kærlighedens år.. Yndigt var det at få krøllet nogle lagner og glatte dem ud og mærke natten på sin hud det bar det med at klar det med mindre søvn end nogen aner når morgendagen kræver sit og det ser ud som om ungen har det lidt skidt så gik det kærlighedens år... Hva er den af, skal vi høre de andre sige hun kan da vist alli vel ikke holde på en mand så ud på den gamle arena dukke op til mange fester med dig selv om halsen, bevise at du sagtens kan så gik det kærlighedens år... Tænk på søster, når vi lænet mod hinanden var kravlet så langt, at vi ku smile igen sådan én der trøster én der selv har været ude ved randen 3 2. KOM OG LØFT MIG OP Kom og løft mig op løft mig op til jeg føler at jeg svæver og lad mig hænge som et spædbarn der kom og løft mig op løft mig op til jeg føler ingen kræver at jeg skal genta andres floskler mer hvis nu jeg lover at det skal nok gå over det er kun en overgang men lige nu kan jeg ikke mere ha' det i mig så kom og løft mig op løft mig op til jeg føler at jeg svæver og lad mig hænge som et spædbarn der kom og læg mig ned læg mig ned i min seng og put mig og bliv så siddende og hør pa min gråd kom og læg mig ned læg mig ned i min seng og put mig så jeg kan mærke vi er i samme båd når vi ikke tror pa troen når vi ikke håber håbet vi ved så god besked men ind imellem bliver vi osse svage kom og læg mig ned læg mig ned i min seng og put mig og bliv så siddende og hør pa min gråd kom og vær hos mig vær hos mig når mine onde drømme frit blomstrer videre i mit vågne liv kom og vær hos mig vær hos mig når mine øjne de er ømme af at se på vold der svulmer op og bliver massiv så skal du sige du må aldrig fortie at dem der avler vold snart selv skal fa lov at mærke pisken så kom og vær hos mig vær hos mig når mine onde drømme frit blomstrer videre i mit vågne liv kom og kald mig kom kom og kald mig en masse navne så jeg kan mærke at jeg hører til kom og kald mig kom kom og kald mig en masse navne hvad skal jeg bruge navnløsheden til frihed si'r de og frihed det er det hva skal jeg bruge den til det er frihed til at være helt alene kom og kald mig kom kom og kald mig en masse navne så jeg kan mærke at jeg hører til 4 3. DER HVOR LYSET FINDES Mørket det er gammelt natten halvt forbi søvnen nægter helt at komme til mig Uden for mit vindue raver tåberne forbi biler kaster lys på mine vægge Ventende på søvnen ser jeg billeder af mig selv fastklemt i en skakt hvor lyset svinder Og der hvor lyset findes ser jeg vores barn lege fint og sirligt midt på vejen Og fra den anden side nærmer sig en bil og jeg ved bestemt hun ikke ser den Mens lyset helt forsvinder og lydene dør ud ser jeg os gå hånd i hånd mod solen Men det er kun en drøm, du for du er ikke her men barnet sover trygt ved siden af mig. MIN LILLE SOL bussen spytter hende ud i vores by skoletasken er så fin og lidt for ny mellem store stygge biler går min lille sol og smiler jeg har et lille anker jeg har et lille timeglas jeg har en lille sol der stråler vejen hjem er som en rejse fuld af mål der skal ses på ost og torsk og døde ål der er rækker af butikker hun er en trofast lille kikker jeg har et lille anker jeg har et lille timeglas jeg har en lille sol der stråler når hun så er sluppet uskadt ud af byens kløer står hun plud'sli' der og kimer pa min dør hun har tabt to mælketænder gemmer dem et sted som ingen kender jeg har et lille anker jeg har et lille timeglas jeg har en lille sol der stråler kom min egen sol og varm mig indeni lille kraftværk fuld af gratis energi jeg har bagt dig i min mave tænk en gang at man kan lave sit eget lille anker sit eget lille timeglas sin egen lille sol der stråler 6 5. MORS LANGE CYKELTUR mors lange cykeltur fra arbejdet og hjem fandt gerne sted mellem fire og halvfem det er som fik den aldrig ende jeg kan se dig komme kørende om og om igen du er en langsom skygge med ryggen mod solen som i en film der stadig starter forfra og så er det jeg vil ha at du skal tro mig når jeg si'r vi ikke er så stolte mer ka ta den hjælp som andre piger gi'r det er fint når en der ved besked ta'r dig ved hånden tænk på jer i går der sad alene dør om dør tænk på os i dag vi er jo stærke som aldrig før tænk så på hvad det kan blive til i morgen!!! SANG EN SEN EFTERMIDDAG kom så står vi op kom så står vi op det er næsten aften nu vi må se at stå op dagen er forbi folk er ved at få fri og de lukker butikkerne kan du så komme op hør, hvordan de siver ned mod nørreport stimevis af mennesker der aldrig bliver spurgt om hvornår de vil stå op så kom nu, stå nu op kom så op igen ja skynd dig op til mig igen og træk så lige gardinet fra før du lægger dig igen spørg så om jeg vil ha en bajer til og sig jeg skal la vær med at ligge med ryggen til så kan jeg lugte byens luft som du lige vandred i så kan jeg se en himmel med en blegrød stribe i når jeg ser i dine øjne igen så kom nu - kom igen vi skal ha noget øl noget dejligt iskoldt øl og husk nu at ta flasker med når du henter det øl hils så dem du ser sig bare jeg ligger her og havde svært ved at slippe dig men vi skal ha noget øl du har trøjen på på vrangen, cigarmanden han ved godt besked smækker bajerne på disken og måler dig ovenfra og ned og tænker, ta så det skide øl skrub så op i seng til hende og drik det øl og mens du er væk bliver jeg plud'sli fuld af skræk for det der skal komme snart når jeg synes jeg må væk husker på hvordan jeg skred som på glatte skrænter hvor græsset gled mig langsomt ud af hænderne når jeg ville holde ved og den lave himmel tvang mig gang på gang i knæ ved du luften var så tung og tiden var så træg det er det jeg tænker på mens du er væk så bliv nu ikke for længe væk 8 7. SANG SIDST PÅ VINTEREN har du set at morgnerne er lyse nu for tiden mon du ved at jeg har grædt lige siden du sagde at du sku gå hva var det du sku nå der midt om natten lygterne bliver slukket nu om lidt før det bliver morgen mon du ved at søvnen kun kan gemme lidt på sorgen og ikke få den bort søvnen er alt for kort selv når natten er så lang døren fik du lukket med et lille nænsomt smæk så du dig tilbage da du først var kommet væk stod du stille bare lidt tog du langsommere skridt der midt om natten og så når lyset kommer vil jeg ikke ha det ind hellere skrumpe bort og blive næsten døv og blind og glemme jeg godt ved hvorfor du sku af sted der midt i natten 9 8. SANGEN OM BRIT tekst: Kedda Madsen jeg kan huske båndet jeg stod ved på Tuborg i 69 jeg var fuldstændig udkørt og slatten af arbejdets skærende pres titusind flasker om dagen jeg stod ved siden af Brit hun var enlig og dranker og dejlig hendes liv var et mareridt vi stod der og sang nogle sange hun lærte mig når hun blev fuld om lykke og elskov og smerte og senere faldt hun omkuld og Lis ved min anden side med fem børn og ingen fred i de trætte lidt røde øjne hun var enkelt og simpelt kørt ned pauser med øller og smøger gemme arbejdet bort snakke lidt adspredt om strejke på grund af en dårlig akkord så tilbage igen ud til båndet og det samme igen og igen Lis med de trætte øjne og Brit der sang om sin ven Jeg holdt op lidt hen på sommeren havde ferie og fri mon Brit hun stadig synger så smukt ved kolonne ti 10 9. TIL EKSPEDITRICEN I FRUGT OG GRØNT jeg vil synge dig en sang, du pige omme bag disken synge dig en sang, før du glider helt ned ad slisken for det er, som om du står og vakler det er så småt med mirakler der omme bag disken. VI HAR SMIDT RETURBILLETTEN VÆK kender du dem der frejdigt fortæller at kvindernes kamp den forstår de skam godt men at det ligefrem sku være klassekampen det gælder piger har da aldrig kunnet skille skæg fra snot så husk alligevel på at du står der og jeg står her og vi blir fler og fler der gir den gamle køreplan et knæk vi har smidt returbilletten væk kender du det når alt hvad du samled af kræfter og modstand er væk på et sekund og du ved at kampen var ulig da fæstningen ramled den hårde hud er for tynd nu gør det helt forfærdelig ondt kender du det som et hak i en plade ka du høre dig selv sige de samme ting igen og du blir led ved din stemme dine ord blir så flade ham du taler til han står sgu og ser et helt andet sted hen så husk alligevel på at du står her... MIG OG RÆVEN lissom to små børn der var forladt krøb vi sammen denne ene nat mørket holdt så blidt om os begge to jeg husker godt du sagde det føltes lissom dage hvor der lå sne uden for midt blandt mennesker ingen af os kendte til drev vi vores sælsomt inderlige spil længtes mod hinanden begge to jeg vidste godt du vidste du vidste jeg godt vidste men det var svært at få det sagt da jeg så tydeligt følte hvad der var i gang sad jeg pludsli der og græd over en der sang fordi du havde rørt min krop og sjæl for hvert skridt mod hinanden kom vi nærmere til randen ku se at tiden var målt af i en lillebitte ske på vejen hjem fra hvor vi skiltes brat igen så jeg bort når nogen mødtes af en ven og når nogen blev taget imod på en station ved den tid din rejste endte og du hørte stemmerne du kendte tog jeg hjem og var alene med mig selv det var næsten som en fælde jeg faldt i en fælde jeg så tit var kommet hel og fin forbi for jeg ved jo det gør ondt at sidde fast mig gik det som ræven det var synd for mig og ræven der gik ud og glemte angsten en enkelt nat 13 3. STOREBÆLT om det nu var mod Fyn eller Sjælland det kan jeg ikke huske mer de få der var sad artigt spredt rundt i salonen mig og nogle mænd sådan hist og her og undervejs sad vi og gloed på hinanden man kan ikke la vær når man sidder der som på et tegn studerer alle spisekortet det er nøjagtig magen til sidst og alle tar en tung beslutning og bestiller nøjagtig det samme som sidst jeg kigger ud for dog at se på noget andet og der er ænder på træk højt over vandet måske er det de to der finder nye veje og søger mål de selv har valgt og hvis det smitter blir den store flok så lille bag ham der helst vil klare alt og når det så er blevet for sent ser han tilbage og ser at flokken den er væk det er vel sværere at være få end mange men de to er stolte, de er fri og jeg ka tydeligt se, de begge to er hunner nu da de flyver tæt forbi og ikke for noget, men jeg syntes faktisk det var dejligt at se det syn mellem Sjælland og Fyn hen over himlen eksercerer de i blinde mon de dog ved hvor de skal hen hvad mon de egentlig ved om afstande og vinde mon de ved det er jagtsæson igen og de ser næsten ud som tåber som de tumler vildt af sted uden mål og med de svinger rundt og jeg kan ikke mere se dem der var vist en der førte an der er vel en der tror at kende lidt til kursen han knokler løs så godt han kan for han er sikkert angst for ikke at ku klare at være den der ka klare alt nu blir der spist ved alle borde i salonen af de mænd der er vant til at klare alt at sidde stille uden at skulle ta beslutning for dem var det aldrig det der gjaldt så de må rastløst sidde og hoppe lidt i stolen og børste krummer af deres tøj det kan jeg jo ikke sidde og se på særlig længe og da jeg kigger ud igen så flyver der to tapre ænder helt alene de er så små mod himmelen og jeg gad vide om de er sidste del af flokken eller nogen der er brudt ud 14 4. SANG TIL VORE FORÆLDRE hør i som går og er bange i som kun vil os det godt vi gjorde jer ondt mange gange og troede i slugte det råt for i stod stille og så på vi spyttede på jeres verden og vores øjne var den gang for små til at se at i tog del i smerten hør i som går og er bange i som kun vil os det godt hør i som helst vil bevare hele alt det som fik skår hvad vil i ha vi skal svare når i spør hvo n det hele nu går skal vi svare, vi ikke vil leve det liv i har levet hvor i dukkede nakken og adlød hver gang det blev krævet kan i tåle at høre os svare at det er den vej det nu går hør i som ser jeres slægter opløses gang efter gang døtre og sønner der nægter at synge de sange i sang og jeres børnebørn ser i som spredt for en hel masse vinde og i hvisker at vi gør galt mens vi råber der er da nyt land at finde hør i som ser jeres slægter opløses gang efter gang hør i skal ikke mer frygte frygte for det som vil ske det er blevet for sent at flygte det blir lyst nu og alle kan se at der sidder små mider og suger begærligt af blodet og man ved at de dør kun hvis kroppen dør sammen med hovedet nu er det andre end jer der skal frygte frygte for det som skal ske... ET LILLE LYS I MØRKET sang til min nabo så en gang igen er rejsen gjort se mit hus det står så dødt og sort jeg orker faktisk ikke at være hjemme det jeg nu forlod ku nemt ha varet længe men se min nabo hilser venligt på sir de har savnet røg fra min skorsten i det blå og sådan er der altid et lille lys i mørket det står og blafrer der et sted men hvis du vil kunne se det så må du ikke være mørkeræd mørket er så tungt når vi står op kulden skælver i den lilles krop hun har svært ved rigtig at få øjne hendes lemmer er så små og nøgne sådan et lille dyr der er så sart hen over koppen smiler hun til mig det er rart og sådan er der altid et lille lys i mørket der står og blafrer der et sted men hvis du vil kunne se det så må du ikke være mørkeræd frost i marv og ben og under hud vasketøjet det skal hænges ud vintren blev så mørk skønt sneen lyser men tøjet tørrer fint når nu det fryser se der flyver svaner her forbi to hvide kroppe højt deroppe i det fri og sådan er der altid et lille lys i mørket det står og blafrer der et sted men hvis du vil kunne se det så må du ikke være mørkeræd. BANGE FOR AT BLIVE TIL EN STEN nogle gange blir jeg bange for at blive til en sten for at blive til en sten for at blive til en sten stil mit indre ur på nul og lad det gå i stå gid det ur kunne gå i stå åh jeg længes efter det skal stå frygten står som ild i kroppen dens flamme er så ren ja den er så hvid og ren flammen er så hvid og ren slag for slag som jern der hærdes blir jeg stadig stærk og mere stum ja, for hver gang blir jeg mere stum den sorte sorg den gør så stum inden i mig fylder stenen alle lyse rum vokser ud i de lyse rum ja, den fylder alle lyse rum hadet kommer blir så stort at jeg til sidst må slå ja, til sidst så må jeg slå jeg løfter armen for at slå men mine arme blir så svage de visner og kan intet nå ka ikke nå den jeg ville slå mine arme de vil ikke slå nogle gange blir jeg bange for at blive til en sten for at blive til en sten for at blive til en sten frygten står som ild i kroppen dens flamme er så ren ja, den er så hvid og ren flammen er så hvid og ren 17 7. EN LILLE BUNKE KRUMMER solen havde næsten mistet kraften dine øjne var dens spejl sådan var det atter blevet aften jeg drev som en sejlbåd uden sejl og så plusli tog du mig i hånden åh jeg troede det var løgn havde næsten glemt det føltes sådan glemt der ku være huller i et døgn og nu er du lige gået fra mig sengen her den lugter stadig af dig og jeg ved at selv om du nu lige er gået så kommer du jo snart igen søde lille drøm så blev du næret enten jeg så vil det eller ej se du stikker hovedet frem bag gærdet og jeg skynder mig at se den anden vej for drømmen hedder dig og mig og vi to og jeg ka den udenad og den ender i en lille fedtet træsko hvor bunden den er alt for flad men det tror jeg nok jeg lige nu vil glemme for jeg ka nemlig stadig høre din stemme der siger at selv om du nu lige er gået så kommer du jo snart igen. NÆSTEN SOM AT FINDE RAV tænk jeg syntes det var så nemt som var jeg kommet hjem og i lang tid var jeg ikke bange ingen af os spurgte hvem der nu var bedst ved hvem vi var hverken fængsel eller fange det var næsten som at finde rav uden der har været storm forinden næsten som at finde rav foruden storm altid er det lidt for tidligt eller lidt for sent kommer an på øjnene der ser altid er der en der godt vil gøre bordet rent mens den anden stadig ber om mer bilen som jeg kører hjem i trækker tynde striber gennem landet lissom de blir tegnet blir de visket ud igen motorvejen maser dyr kun katte ligger pænt de ser altid ud som om de sover og det er da mærkeligt at det aldrig før er hændt at jeg har kørt den mindste gråspurv over men i dag så rammer jeg en fugl og kigger bagud der i spejlet selv om jeg slet ikke vil så ser jeg fuglen dø hjemme er der lys og en der spør om jeg er træt for nu er hun så stor at hun kan se det og jeg hader at hun skal se mig sprælle i mit net og alligevel kan jeg ingenting gøre ved det men det er da lidt for hårdt at osse hun skal sprælle med i nettet ja det er da lidt for hårdt at hun skal trækkes med jeg lar vær at tænde lyset mens jeg klær mig af min krop den er som dræbt af mange skud fuld af store huller efter det jeg syntes jeg gav dem skal jeg nu til at fylde ud det blir næsten som at sprætte gamle kjoler op og sy dem om til nye næsten som at skulle finde rav foruden storm 19 9. HØJTID hanen gir sit første lille trut uden sans for følger tætte kroppe og drømme der blir brudt man skal helst ku stå på gulvet før radioavisen er slut hør der sidder årets sidste stær ridser hul i luften den gamle jakke som jeg har så kær skal du snart ta frem af skabet for vinteren er nær jorden er så brun og er så bar står og samler kræfter lissom os med huden fuld af ar det er løgn at tiden læger alle sår man har Sluk så lampen og lad dagen gå af kog det bliver jo tidligt mørkt nu vi skal blive som blade i en bog klistret sammen og slidt i kanten men skrevet på det samme sprog solen hænger bag et tyndt gardin støvet står i striber fra den anden stue høres grin gud hvor gør det ondt i kroppen når dagen er så fin hen ad middag vandrer der så små trætte skolepiger som i blinde kan man se dem gå med blege øjne gennem byen hvad tænker de mon på dug på ruden kaffe i en tragt vores øjne mødes alt er gjort før i den samme takt sådan er den sande højtid når ord er uden magt 20 ALTID HAR JEG LÆNGSEL 1. TRÆKFUGLEN Døren springer op som af en lille hidsig vind morgenluften strømmer skarpt herind solen kravler op og får natten til at dø jeg ser det fra mit køkken som fra en lille øde ø jeg ser det fra min lille øde ø For han har pustet til min lille trætte ild han har pustet til min lille trætte ild den varmer mig som solen nu står og varmer husets tag så tar jeg ham ved hånden og så går vi ind ved siden af ja, så går vi ind ved siden af sammen går vi ind ved siden af sammen går vi ind ved siden af Men nogen lukker stille døren i og der kommer ellers aldrig nogen tilfældigt her forbi hunden gør slet ikke som den ellers altid gør så det må være nogen der har været her før været her en masse gange før En stemme som jeg næsten havde glemt skubbet langt af vejen en gang det var ved at bli for slemt plusli blir jeg bange for at se derhen indeni mig ved jeg godt det samme kan ske igen jeg ved jo godt det samme sker igen Han går langsomt ind i køknet til mig han kommer så langsomt ind i køknet til mig så spør han lisså stille om det gør noget han kom forbi jeg gad egentlig vide hvad han har tænkt sig jeg sku sige hva har han dog tænkt sig jeg sku sige Floderne i min krop har været frosset til floderne i min krop har været frosset til men lissom når det tør og isen bryder op starter strømmen i mig og den vokser i min krop vokser sig så stor i min krop Han står så tæt på mig her i det lille hvide rum han står så tæt på mig her i det lille hvide rum jeg føler mine øjne er mit ansigts åbne sår jeg tænker allerede på hvornår han mon går hvornår han bryder op igen og går 21 2. SIG NOGET Sig noget til mig sig noget til mig så jeg vender mig om sig noget til mig sig noget til mig så jeg vender mig om ser du det forspring jeg har ser du de lange lange skridt jeg tar så sig noget til mig så jeg vender mig om Prøv og fortæl mig fortæl mig noget som jeg ikke ved prøv og fortæl mig fortæl mig noget som jeg ikke ved vis mig nye veje på dit kort vis mig de stjerner du følger når natten er sort prøv og fortæl mig det jeg ikke selv ved Hvor blir du af nu åh fik du nu igen en sten i din sko hvor blir du af nu åh fik du nu igen en sten i din sko ja, ja jeg venter da lidt hvorfor ikke en gang til når jeg nu har gjort det så tit hvor blir du af nu fik du sten i din sko Knap mig i ryggen knap mig i ryggen så jeg ved du er nær. Kom nu så tæt som du kan kom så jeg kan mærke din ånde i min nakke kom nu mand knap mig i ryggen så jeg ved du er nær Sig noget til mig sig noget til mig så jeg vender mig om sig noget til mig sig noget til mig så jeg vender mig om ser du det forspring jeg har ser du de lange lange skridt jeg tar så sig noget til mig så jeg vender mig om Hvor gør det ondt nu hvor gør det ondt syns du vejen er for lang hvor gør det ondt nu hvor gør det ondt syns du vejen er for lang syns du det er svært at komme frem prøv så og vend om du har jo ikke mere noget hjem hvor gør det ondt nu syns du vejen er for lang Kom ind i tågen kom ind i tågen du kan nå mig endnu kom ind i tågen, kom ind i tågen du skal nå mig nu skynd dig nu før den blir rigtig tæt hvem har bildt dig ind og hvem har sagt dig den her tur sku være let? Kom ind i tågen, du skal nå mig nu. ALTID HAR JEG LÆNGSEL Fordi du egentlig helst ville sidde sidde der på sædet ved siden af mig stod du op i bussen ind til byen stod du der og slingrede hele den lange vej der var næsten ingen andre med du ku lisså godt ha gjort det med det samme som du gjorde til sidst nu har du fortalt mig du var bange det sku jeg jo bare ha vidst Vi sejled gennem lange gader jeg gik som en lammet og stirred ligefrem vidste du havde ramt mig indeni der hvor det er mørkt og der går en voldsom strøm lisså langt tilbage jeg ved af har jeg altid været bange for at svømme bort fra land plusli var vi lænket til hinanden førtes sammen ud på det sorte dybe vand Det er som om jeg har en lille skuffe jeg ka lukke op og kigge i hver gang jeg savner dig der gemmer jeg din mund når du ler gemmer dine øjne når du stille ser på mig og hvis der kommer nogen forbi der vil kigge med så smækker jeg nu hurtigt skuffen i jeg håber jeg blir bedre til at dele men lige nu vil jeg ha det hele Hver gang vi blir nødt til at skilles snører det sig sammen snører det sig sammen indeni bare du skal hen og køben kaffe ka jeg bli så bange for det hele plusli er forbi jeg tænker på du kender mine hænder du kender dem og husker dem og ved hva de ka gi sådan har jeg altid længsel altid har jeg længsel indeni Vi svæver rundt som små bitte kugler små bitte kugler i et stort og køligt rum trukket i af stærke kræfter skubbet til af barske vinde der blæser udenom og når to støder sammen i et glimt så drysser der lidt støv fra den ene på den andens kind som regel får det bare lov at sidde lige til der blæser en ny og kraftig vind 23 4. SANGEN OM DE SMÅ SKIBE En gammel ven som jeg har kær en som jeg har elsket krydser min vej hans øjne griber mig så blidt jeg når at se hans gamle støvler er blevet slidt ja, jeg ser hans gamle støvler er blevet slidt Sådan ser jeg ofte pletter af lys ofte pletter af varme som når en hvisken høres bedre end et råb jeg ser små skibe sejle fulde af håb ja, jeg ser små skibe sejle fulde af håb Et lille barn der blev så træt sover bag på cyklen blandt mange travle er der endelig en der stopper op to kvinder får sammen rettet på den lilles krop to kvinder får sammen rettet den lilles krop op Sådan ser jeg ofte pletter af lys... Jeg ser en masse milde mænd presset op mod vinden de står og skræver med et ben på hver sin bred og de ved ligeså godt som jeg at om lidt så falder de ned de ved de blir nødt til blir nødt til at falde ned Sådan ser jeg ofte pletter af lys... De gamle folk som har sat spor har stadig klare øjne de mærker tydeligt det er ved at være sent men de stoler på vi andre holder sporet rent de stoler på de næste holder sporet rent Sådan ser jeg ofte pletter af lys... DANMARK Jeg mærker halvt i søvne bilens fart Danmark glider jævnt forbi derude de snakker om vi nok er fremme snart og lyset falder skråt ind på min rude ja, jeg kan li det land, jeg bor i og jeg ka li at vokse sammen med det som med de stille kendte stemmer i bilens varme Ja, jeg ka li det land jeg bor i og jeg ka li at vokse sammen med det som med de stille kendte stemmer i bilens varme Danmarks krop er fuld af slemme ar mærket efter fødsler fuld af smerte men det er nu den krop som Danmark har og jeg behøver lyden af dens hjerte, ja, jeg kan li det land vi bor i og lissom med den krop jeg selv har fået så må jeg kunne holde af den trods alle mangler Vi kigger ind i køkner som er blå de ligger spredt og lyser rundt i landet det er lissom Danmarks blod vi kigger på og det strømmer i mig mer end meget andet ja, jeg ka li de folk der bor der og jeg ka li at se dem sidde sammen og vide at de stædigt dyrker det land vi bor i Vi kører langomt ind i næste by jeg synes de riges gader er så grimme og mens vi er der ser jeg det på ny at det er ikke her jeg selv har hjemme for jeg ka li det land vi bor i men kun det Danmark som er for de mange for dem der trækker vejret roligt selv når de trues Vejens linje standser plusli brat den sære trygge rejse er til ende en ny by står parat og griber fat med løse ender det er svært at kende men jeg ka li at være i det og jeg ka li at se at dem jeg kender vil være ved de er skabt af landet som vi nu bor i 25 6. GI LIDT MERE TID Man sir at efter vinter kommer vår man sir at man skal høste som man sår det er lissom høsten trækker længe ud for tiden der sku ha været store modne frugter for længe siden Vi skal altså bare gi lidt mere tid ja, ja vi ved det jo så godt men det er lissom det nu snart har varet længe nok tænk at vi skal gi lidt mere tid det ka være svært at tro når det er som om man står på midten af den sidste brændende bro Man sir at som man råber i skoven får man svar men hvad nu hvis denne skov slet intet ekko har er det så et spørgsmål om år eller uger eller dage før vores ord ikke mere vender ensomme tilbage Vi skal altså bare gi lidt mere tid... Man sir at man ka alt når bare man vil man siger at der kommer da altid et tog til men når man så står tilbage på perronen bar og nøgen så er det svært at finde på andet at sige end: Så du røgen? Vi skal altså bare gi lidt mere tid... Man sir der er godt nok ude men det er nu bedst at komme hjem man sir at når man taler om den ja så kommer solen frem jamen vi har jo snakket og snakket vi er næsten lede ved den er det virkelig først vores børn der kommer til at se den? Vi skal altså bare gi lidt mere tid... Jeg ved at frosten går af landet snart jeg ved mit udsyn en gang igen blir klart jeg ved at intet af det der sker det sker forgæves jeg vil jo bare så gerne være med når forbandelsen hæves Så jeg må altså bare gi lidt mere tid...

Musical Fiction
Mange er konstant på slankekur, og nogle er i stand til at holde en konstant over -vægt, andre svinger 30-40 kg i løbet af relativt kort tid. Hans kapitel om lidelsens vej, som en nødvendighed for en kristen, er noget af det mest provokerende og tankevækkende, jeg har læst i år. Forster's tanter, Almodovar's nervevrag, og file andre velassorterede varianter, fruerne, dametaskerne, limosinerne og deres lettere desorienterede modne mænd, med tabte drømme om rock, movies og fashion. Folk falder om i gaden, De spjætter og gylper sort galde Men drikker man nu et halvt anker øl, Kan det jo ske for os alle. Jeg har desværre ikke noget erfaring indenfor dette område og vil derfor gerne høre fra seriøse personer der kan hjælpe mig med selvmords tips. Og kunne det ikke tænkes de fik ligeså gode venner et andet sted. Der er altså tale om en slags psykologisk afhængighed.

birddofile

Új bejegyzés címe

Új bejegyzés címe

Porno filmovi besplatni @ mad vagina

Új bejegyzés címe

Hvad g?r man ved ensomhed uden at beg? synd

birddofile